Terapi / Angst/fobi behandling

Angst/fobi behandling

Når en fobi hæmmer vores daglige liv
 
Vi er sikkert alle bange for noget, f. eks. kan du være utryg ved bier. Det, at være bange eller utryg overfor noget, er ikke en fobi. Fobien kommer, når angsten tager kontrollen, eller når frygten for en given ting påvirker os på en sådan måde, at vi ikke er i stand til at leve vores liv optimalt. F. eks. at vi bliver væk fra en undervisningstime, fordi vi skal fremlægge noget.
 
Angst for angsten
Alle fobier handler om det samme, nemlig frygten for at havne i en situation, som kan frembringe angst. Med andre ord: angst for angsten.
 
Årsag til fobi
Årsager til fobier er meget forskellige. For nogle kan det have været en traumatisk oplevelse, som var årsag til fobien. For andre kan det have været en lille, ubetydelig hændelse, som har udviklet sig til en altomfavnende fobi/angst.
 
Psykoterapi
Ved behandling af fobi og angst tages der altid udgangspunkt i den bagvedliggende årsag. Når man får bearbejdet den årsag, vil fobien forsvinde. Jo hurtigere man får en fobi behandlet, jo større er chancen for at overvinde den.
Kybernia | CVR: 27769152 | Hæsumvej 74, 9530 Støvring  | Tlf.: 7178 6626 | mail@kybernia.dk