- Hjem
-
Artikler
- Styr på stress
- Ferietips
- Meditation
- Slankekur skader hukommelsen
- mindfulness meditation
Ferie uden stress
Vejret har ændret sig Vejret er blevet flottere og varmere – endelig er sommeren her! For dig er sommer forhåbentlig ensbetydende med sommerferie. Uanset om du vælger at rejse væk eller blive hjemme, er det vigtigt, at du prioriterer at få ladet batterierne op. Dine forventninger til den forestående ferie og samvær med dine nærmeste er sikkert høje. Selvom man ikke skulle tro det, er det en stressende begivenhed for mange at holde ferie med familien. Ifølge forskningen kan ferie faktisk stresse os på niveau med andre grundlæggende forandringer i vores liv. Bevar feriehumøret De stressende faktorer er mange. Hvis forventningerne ikke indfries, hvis vejret er dårligt, eller ferieoplevelsen ikke blev det, du havde regnet med, osv., kan det være svært at bevare det gode feriehumør. Her har du dog muligheden for at træffe et bevidst valg, der måske ikke er let, men som kan vende de negative oplevelser til noget positivt såsom hygge og samvær. Fokusér på de sjove oplevelser Smil og godt humør smitter, akkurat ligesom negative tanker gør det. Så hvis du træffer et bevidst valg om at ville se det sjove i oplevelsen, bliver oplevelsen sjov og positiv. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at du vil det og fokuserer på det. Det, vi mennesker fokuserer på, har det med at vokse. Regner det, så fokuser på de hyggelige indendørs aktiviteter. Nyd regnens trommen på ruden med en dejlig kop kaffe eller te, en god bog og dejlig musik, fælles spil eller andre aktiviteter, som hele familien kan være samlet om. Men husk, at det er en daglig beslutning at vælge at smile og være glad! Fordel ferien Ofte tænker vi, at den bedste metode til at stresse af er at slappe mest muligt af. Samtidig stilles der så store krav til vores effektivitet på arbejdet, at mange vælger at dele deres ferie op i mindre portioner, så de kan fordeles jævnt gennem året. Men ifølge netmagasinet IFORM tager det min. 10 dage før kroppen opdager, at den ikke længere er på arbejde. Det betyder altså, at de første 1½ uge af ferien bruges på at få stressen ud af kroppen. Først derefter kan vi begynde at lade batterierne op. Undersøgelser har vist, at denne proces kan speedes op, hvis man vælger en aktiv ferieform, f.eks. cykelferie, vandreferie eller lignende. Og vælger man at blive hjemme, kan ferie brugt på f.eks. istandsættelse af sit hus eller sommerhus have samme gode effekt. Ferie handler altså ikke om at erstatte hverdagens travlhed og stress med total inaktivitet, men snarere om at lade krop og psyke foretage sig nogle aktiviteter, som man har lyst til at give sig i kast med. Lyst, aktivitet og sammenhængende ferieperioder er altså nøgleordene ifølge IFORM. Når vi holder ferie, får vi som regel ikke gjort noget for at forbedre vores dagligdag derhjemme. Når vi vender tilbage til jobbet lider vi derfor under de samme mønstre, som da vi tog af sted. Så hele året er vigtigt at skaffe rum og tid til dig selv. En let måde at gøre det på er ved at rydde kalenderen for adetftaler, så der hver uge er fri tid til dig selv. Den kan så bl.a. bruges på at mærke efter, hvordan du egentlig har det, er du tilfreds med dit liv? Hvad skal være anderledes?