Nye indlæg

 

Den gode relation som par

20-09-2018 13:40
De fællesskaber, vi indgår i, har stor betydning. Vi er alle en del af hinandens liv. Det gælder ikke mindst, når det handler om parforholdet. At leve i et parforhold er som at gå en vej sammen.
 
Gode samliv kommer ikke af sig selv, selvom forelskelsen ofte kom helt af sig selv. Mange par oplever et stort pres i deres dagligdag, og der er store krav og forventninger forbundet med at være både par og familie i dag. Det kræver både indsats og vilje at gå vejen sammen. I mange andre sammenhænge er vi klar over, at uddannelse er nødvendig - ikke mindst i arbejdsmæssig sammenhæng, men det gælder også i parforhold. Kærlighed er noget, man bevidst må arbejde med. Det er en god idé at stoppe op på vejen, se sig om og holde sig målet for øje.
 
Også mange børn vil have glæde af, hvis deres forældre gør en god indsats for deres indbyrdes relation. Noget af det bedste, vi kan give videre til næste generation, er gode relationer. Det gælder for de børn, hvis forældre bor sammen, og det gælder for de børn, hvis forældre er skilt. De voksnes relation, kommunikation og samarbejde er grundlæggende og vigtigt for ethvert barn. Når de voksne tager ansvar og arbejder med deres relation på en god måde, kan børn opleve, at de har et trygt liv.
 

Kategori: Nyt, Par problemer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Kybernia | CVR: 27769152 | Hæsumvej 74, 9530 Støvring  | Tlf.: 7178 6626 | mail@kybernia.dk