Nye indlæg

 

Timian som lægeurt

02-12-2018 11:24
Timian har antiseptisk virkning på grund af sit store indhold af aktivstoffet thymol, der ofte anvendes i mundskyllevand.
Timian kan anvendes ved en del dårligdomme lige fra dårlig ånde til ømme muskler og kramper.
Den er især effektiv ved hudproblemer, og Hippokrates kendte allerede dengang til den værd mod problemer med åndedrættet.
 
Som æterisk olie er timian meget kraftigt virkende. Olien har været anvendt i bandager til behandling af betændelse i tånegle og virker som fungicid.
 
Timians egenskaber er gode i teer, da det kan lindre mod hoste og bronkitis. Timian fungerer fint sammen med andre lægeurter, f.eks. citronmelisse.
 
Nogle anvendelsesmuligheder som lægeurt:
 
  • For at lave en god te mod hoste lægger du frisk timian i bunden af et glas og kommer flydende honning over, til det dækker. Bland det let og lad det trække ca. en uge. Urtedelene kan sies fra, eller de kan blive i blandingen. Kommes i varmt vand eller te.
 
  • Lav et varmt omslag ved at mose friske blade til en pasta. Læg massen direkte på udslæt, mindre sår eller ved betændelse. Kom en ren forbinding over pastaen.
 
  • Knus friske blade let og kom dem i et lille glas. Dæk med vodka eller eddike (der stadig har lidt eddikemor). Lad blandingen trække mindst natten over, gerne længere. Denne blanding fungerer godt til mundskyl eller til behandling af svampeangreb på hud og småskrammer.
Bedre virkning mod akne end mange andre midler
 
Forskere fra Leeds Metropolitan Universitet har i forsøg med timian, morgenfrue og myrra mod en bestemt type akne fundet, at timian ikke bare virkede bedre end de to andre planter, men også havde større antibakteriel effekt end brintoverilte, som er det aktive stof i de fleste medikamenter mod akne. (1)
 
Timian er lige så effektiv som ibuprofen mod menstruationssmerter
 
Under et studie af kvinder med svære smerter under menstruationen, fandt forskere i Babol University of Medical Science i Iran, at æterisk timianolie var effektiv på samme niveau som ibuprofen, når det gjaldt smertebehandling og kramper, men timian gav ikke samme bivirkninger på mave-tarmfunktionen, som nogle gange opstår ved brug af ibuprofen. (2)
 
 
(1). Society for General Microbiology: "Thymes may be better for acne than prescription creams" ScienceDaily. 27 March 2012.
www.sciencedaily.com/releases/2012/03/120327215951.htm
 
(2) Salmalian, H., et al"Comparative effetc of thymus vulgaris and ibuprofen on primary dysmenorrhea: A triple-blind clinical study,"Caspian Journal of Internal Medicine 2014; 5(2): 82-88.
http://www.ncbi.nim.nih.gov/pmc/articles/PMC3992233/
 
 
 
 
 
 
 
 

Kategori: Nyt

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Kybernia | CVR: 27769152 | Hæsumvej 74, 9530 Støvring  | Tlf.: 7178 6626 | mail@kybernia.dk