- Hjem
-
Artikler
- Styr på stress
- Ferietips
- Meditation
- Slankekur skader hukommelsen
- mindfulness meditation
KLIMAUDSPIL - KAN DU SELV GØRE NOGET?
I dag kom regeringen så med sit klimaudspil. De mest markante tiltag sker inden for transport og landbrug. I det hele taget, så er det en adfærdsændring for os alle, der skal til, således at vi hver især kan bidrage til, at vi bl.a. får en renere luft og en større biodiversitet.
Vi kan ikke blive ved med at trænge naturen op i en krog, blot for at vi kan få vores behov for luksusvarer dækket. Behov, som vi sagtens kan leve foruden. Vi ved jo efterhånden alle, at naturen er en væsentlig faktor for vores mentale sundhed. Så for hele vores økosystem, som vi er en del af, er det vigtigt, at vi prioriterer naturen til gavn for os, dyr og planter.
Vi kan alle arbejde henimod at få en mere bæredygtig, sund og økologisk livsstil, hvor vi respekterer jorden, hvor vi reducerer vores affald mest muligt, og hvor vi begrænser brugen af jordens svindende ressourcer.
En af de ting, vi kan gøre til gavn for såvel natur og sundhed, er at dyrke vores jord/haver i det omfang, det er muligt.
Haveterapi anvendes efterhånden af mange. Mig selv indbefattet. Det er blevet en anerkendt behandlingsform, der sagtens kan bruges af raske. Det har vist sig, at kombinationen af, at en have er tryg, fredfyldt og vild, har stor positiv indflydelse på vores sundhed. Her er det også vigtigt, at haven ikke kun består af en grøn plæne. Der skal mere til. Samtidig skal haven være overkommelig at passe, således at det ikke ender med at blive en stressfaktor.
Når du er i haven, så prøv at stikke hænderne i jorden. Vi bliver lidt lykkeligere af at få jord på hænderne, for hudkontakt med den harmløse jordbakterie Mycobacterium Vaccae får hjernen til at producere serotonin, som også kaldes lykkehormonet.
Det fandt man ud af på Bristol University i 2007. God arbejdslyst. Her i efteråret kan vi stadig lave meget i haven.