Nye indlæg

 

Mindfulness og tankemylder

18-09-2018 13:07
Tanker, især dem som knytter sig til stærke og smertelige følelser, er sandsynligvis de vanskeligste oplevelser at være nærværende i, når vi praktiserer mindfulness. Tankerne trækker os ind i deres historier. Det kan kræve nogen øvelse at træde tilbage fra indholdet og personerne i dine tanker for at se dem klart.
 
Hvis du forestiller dig tankerne som tog, kan det føles, som om vi står på alle de tog, der passerer, selvom vi slet ikke ønsker at komme til deres bestemmelsessted.
Vores hjerne bliver fanget af alle ideer og ender et eller andet fjernt sted, der tilsyneladende ikke har nogen forbindelse til vores udgangspunkt.
 
Mindfulness gør os i stand til at bestemme, om vi vil stige på et tanketog eller ej, og hvis vi pludselig befinder os om bord, så gør den os i stand til at stå af ved næste stop i stedet for at køre hele vejen til endestationen.
 
Mindfulness kræver ikke, at vi "arbejder" med vores tanker, men inviterer os snarere til at udvikle en fast platform, hvorfra vi kan se dem klart. Det, at vi giver tankerne plads i vores oplevelse, gør at de får langt mindre styrke.
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Kybernia | CVR: 27769152 | Hæsumvej 74, 9530 Støvring  | Tlf.: 7178 6626 | mail@kybernia.dk